GEJS siden 1974     
Ølgodvej 71 Urup  DK- 7200 Grindsted
Tel: 0045 - 75330122 Fax: 0045 - 75330081  Mail: mail@gejs.dk

 

        Solvarme paneler fra 2950+m

Klik her og hent materiale

                      


Skrotningsordning for oliefyr, Tilskud til solvarme. Tekst fra www.ens.dk
I finansloven 2010 er det vedtaget, at man kan få tilskud, hvis man skifter sit oliefyr ud med varmepumpe, fjernvarme eller solvarme.
Hvem kan få tilskud?
For at få tilskud skal følgende betingelser opfyldes:

Du skal have et oliefyr, som du vil skrotte. Du skal være ejer af den boligejendom, hvor det oliefyr, der skal skrottes, står. Der kan kun søges tilskud til ejendomme, der har status som helårsbolig. Arbejdet må ikke være påbegyndt inden, du har fået tilsagn om tilskud. Det betyder, at du ikke må have indgået en bindende aftale om arbejdets udførelse, før du har modtaget tilsagn om tilskud.
Hvad kan man få tilskud til?
Under forudsætning af at du skrotter dit oliefyr, kan du få tilskud til følgende:
Etablering af en væske-vand varmepumpe (jordvarme). Etablering af en luft-vand varmepumpe Installering af fjernvarme Solvarmeanlæg. Solvarmeanlægget kan f.eks. kombineres med et nyt olie-, naturgas- eller træpillefyr. Der gives dog kun tilskud til selve solvarmeanlægget.
Hvornår åbnes op for modtagelse af ansøgninger?
Fra den 1. marts 2010 kan du ansøge om tilskud elektronisk. På denne internetside, kommer der link til ansøgningshjemmesiden. For at ansøge skal du gå ind på ansøgningshjemmesiden og oprette dig som bruger og udfylde et ansøgningsskema, som du indsender elektronisk sammen med et tilbud på det arbejde, som du søger tilskud til.

Fra den 1. marts vil du også kunne ringe og rekvirere et ansøgningsskema per post, som du kan udfylde og sende ind per post. På denne internetside kommer der oplysninger om telefonnummer, du kan ringe til, og adressen, du kan sende sin ansøgning til.

Tilskudsbeløbenes størrelser
Nedenfor ses hvilke tilskudsbeløb, der gives til de forskellige installationer.

Enfamilieboliger:
Til etablering af væske-vand varmepumpe (jordvarme) ydes et tilskud på kr. 20.000,- Til etablering af luft-vand varmepumpe ydes et tilskud på kr. 15.000,- Til etablering af fjernvarme ydes et tilskud på kr. 10.000,- Til etablering af solvarmeanlæg ydes et tilskud på 25 % af investeringsomkostningerne til solvarmeanlægget
Flerfamilieboliger:
Til etablering af væske-vand varmepumpe (jordvarme) ydes et tilskud 25 % af investeringsomkostningerne, dog maksimalt kr. 10.000,- per boligenhed Til etablering af luft-vand varmepumpe ydes et tilskud på 25 % af investeringsomkostningerne, dog maksimalt kr. 10.000,- per boligenhed Til etablering af fjernvarme ydes et tilskud på 25 % af investeringsomkostningerne, dog maksimalt kr. 10.000,- per boligenhed Til etablering af solvarmeanlæg ydes et tilskud på 25 % af investeringsomkostningerne til solvarmeanlægget
De steder, hvor tilskudsbeløbet udgør 25 % af investeringsomkostningerne, omfatter den tilskudsberettigede installation indkøb og etablering af det nye anlæg, herunder tilslutning til det eksisterende varmefordelingssystem, men ikke nyt varmefordelingssystem. I læs mere boken til højre er der link til en nærmere beskrivelse af, hvilke dele af installationen, der gives tilskud til.

Hvordan kan du forberede din ansøgning?
Du må ikke sætte arbejdet i gang, før du har fået tilsagn. Der er dog flere ting, du kan gøre, for at forberede din ansøgning.

Ved ansøgningen vil der stilles krav om, at ansøger skal medsende et tilbud fra en installatør. Du kan derfor allerede nu begynde at indhente information om, hvilken løsning, der passer til dit hus, og indhente konkret tilbud fra en installatør. I læs mere boksen til højre er der link til en nærmere beskrivelse af, hvilke dele af installationen, der er tilskud til, og hermed hvilke dele installatøren skal give en specifik pris på i tilbuddet. Vær desuden opmærksom på, at tilbuddet skal være gyldigt, når det indsendes med ansøgningen.

Derudover er det en god idé at kontakte din kommune og høre, om der gælder særlige regler for din bolig eller det opvarmningssystem, du ønsker at etablere. Jordvarme kræver f.eks. særlig tilladelse fra kommunen, og du kan også bo i et område, hvor du har tilslutningspligt til fjernvarme.


 


 

HVORFOR?  Det er gratis! Så længe solen skinner, vil der kun være en lille cirkulationspumpe i drift på selve anlægget. Og pt. er der ingen afgift på solen.

HVORDAN.  1. Solen skinner ca 1800 timer om året i Danmark.

2. Solpaneler dækker dit brugsvandsbehov fra ca. april - oktober, altså ca. 6 måneder. Derudover vil man kunne udbygge anlægget, således at anlægget sender varmt vand videre til centralvarmeanlægget (gulvvarme), når der er overskud til det om sommeren.

3. Så en normal sommer, vil der ikke være behov for andet varme, dog kan man tilslutte en anden varmekilde, som eks. elpatron, gas/olie/stokerfyr, som kan hjælpe til, når solen bliver væk flere dage.

4. Om vinteren vil solpanelerne blot være et tilskud til det varmeanlæg, som man normalt bruger, Så der er også gratis sol en solrig vinterdag.

KAPACITET. Der er ikke 2 familiers behov der er ens, men der er nogle ting, man kan bruge som udgangspunkt:

Eks:    1 solpanel (ca 2 m2) per person

Eller    2 paneler for par uden børn

Eller    4 paneler for almindelig børnefamilie

Eller     5-6 paneler for større familier efter forbrug.

LAGERTANK. Da solen afgiver så meget varme om sommeren, bliver alle anlæg monteret med en lagertank, eks. 200 liter, som bliver brugt som buffersone, således at selvom solen forbliver væk en dag, har man varmt vand nok til at klare sig efterfølgende dag. 1 solpanel har brug for ca. 100 liter akkumulering.

INSTALLATION. 2 - 4 paneler på taget, tank i fyrrum, styring samt tilslutning af rør i fyrrum mellem eksisterende anlæg. Tank styring tager ca. 2 dage, hvis alle forhold er normalt tilgængelig. Arbejdstiden er baseret på en VVS installatør.

Gør det selv  vil være en mulighed, da de fleste med hænderne skruet rigtig på, ville kunne montere Gejs solpaneler. Så der kan være mange penge at spare på selv at montere anlægget.

   

 

Og et par billeder fra montering af 5 paneler integreret i tag. 2 prof tømre startede kl. 7.00 med monteringen. kl. 15.00 var inddækning, og hele projektet færdig på taget. Og de 2 tømresvende har aldrig prøvet at montere solpaneler før. Men beskriver det som nemt, næsten som et stort tagvindue. Nu er der blot tilbage at skrue lide rør sammen til brugsvand og centralvarme.

1.2.2010