Persondatapolitik hos GEJS Trading ApS
En ny persondataforordning træder i kraft den 25. maj 2018.
Vi indhenter kun persondata i de tilfælde, hvor det er relevant for os, og vi vil kun indhente persondata, hvis det er relevant for din aktivitet hos GEJS Trading ApS.
Ved indsamling, behandling og anvendelse af dine persondata overholder vi altid alle relevante lovbestemmelser.
Vi vil kun opbevare dine persondata, så længe vi enten er pålagt en juridisk forpligtelse hertil, eller så længe det er relevant for den hensigt, hvormed de blev indsamlet.
Oplysninger vi indsamler
Hvis du ønsker at købe og modtage et produkt eller en ydelse fra os, har vi brug for at indsamle visse persondata for at kunne gennemføre handlen og for at kunne tilbyde dig vores services.
Vi kan indhente oplysninger som f.eks. navn, e-mailadresse, postadresse, leveringsadresse (hvis den varierer fra postadresse), telefonnummer og betalingsoplysninger.
GEJS Trading ApS indsamler og behandler dine persondata, når du foretager dig følgende:
- Besøger vores hjemmeside
- Tilmelder dig vores nyhedsbrev
- Sender os spørgsmål, reklamationer eller feedback
- Kontakter os via telefon, SMS eller e-mail.
Normalt anvender vi kun relevante oplysninger som kan indhentes via CVR-registret: https://datacvr.virk.dk/data/ samt de telefonnumre og e-mails, som er tilknyttet dig og dit firma.
Den dataansvarlige
Den dataansvarlige for indsamling, behandling og anvendelse af dine personoplysninger på www.gejs.dk er GEJS Trading ApS, Ølgodvej 71, 7200 Grindsted, CVR nr. 17245589.
Behandlingsgrundlag og formål
Dine almindelige kontaktoplysninger som navn og adresse indhenter vi for at kunne levere den ydelse, som du har købt hos os.
Din e-mailadresse indhenter vi for at kunne sende dig en ordrebekræftelse / faktura.
Hvis du under registreringsprocessen eller på vores hjemmeside har givet os dit samtykke hertil, bruger vi din e-mailadresse til udsendelse af et nyhedsbrev.
Du kan til enhver tid til- og afmelde dig nyhedsbrevet. Alle nyhedsbreve indeholder også et link til afmelding. Hvis behandling af persondata er baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at tilbagekalde samtykket.
Dine oplysninger (undtagen din e-mailadresse, hvis du har givet samtykke til behandling heraf med henblik på modtagelse af tilbud) vil blive opbevaret min. 5 år efter, at du har modtaget din ydelse.
Vi kan bruge cookies fra besøg på vores hjemmeside til at holde styr på, hvilket indhold vores besøgende er interesserede i.
Hos GEJS Trading værner vi om og respekterer vores kunders ønske om markedsførings-materiale. Du vil aldrig opleve, at GEJS Trading fylder din indbakke - derfor kan du til en hver tid afmelde dig vores nyhedsmail via e-mail: mail@gejs.dk
GEJS Trading tilstræber at sikre, at alle personoplysninger, vi behandler, er korrekte og opdaterede. Vi beder dig derfor om altid at underrette os om eventuelle ændringer i dine personlige forhold (fx ændring af adresse eller betalingsoplysninger), således at vi kan sikre, at dine personoplysninger altid er korrekte og ajourførte.
GEJS Trading behandler dine personoplysninger i forbindelse med overholdelse af love og regler, som GEJS Trading er underlagt i forbindelse med driften af virksomheden eller til opfyldelse af forskellige indberetnings- eller oplysningsforpligtelser i henhold til gældende love og regler.