Der er mere end én god grund til at foretage en udskiftning til en luft-til-vand-varmepumpe: Det er både nemt, billig i drift og har ingen lugtgener.
Kunne du tænke dig at sænke din varmeregning med op til 50 %? Så kan du med fordel udskifte dit gamle oliefyr eller gasfyr med en luft-til-vand varmepumpe. Hos GEJS har vi stor erfaring med montering af varmepumpe og andre varmesystemer.
Vi har kunder i hele Jylland, bl.a. i Grindsted, Kolding, Varde og omegn, og da vi har afdelinger i hele landet, kan vi også levere til og montere på Sjælland og Fyn.
Er en luft-til-vand-varmepumpe noget for dig?
Ja, hvis du vil have den nemmeste varmeløsning, og dit hus er velegnet til denne løsning. En stor forskel på dette varmesystem og f.eks. olie, gas, træpiller eller træfyr er, at et luft-til-vand- eller jordvarmeanlæg kører med en meget lavere fremløbstemperatur på f.eks. 35-40 grader, hvor andre varmekilder kører med 60-70 grader. Varmepumper kan også levere 55-60 grader, men bliver for dyre i drift ved høje temperaturer.
Derfor er huse med gulvvarme, delvis gulvvarme eller store radiatorer at fortrække for at have så stor en varmeoverflade som muligt.
Hvordan virker en varmepumpe med luft-til-vand?
En varmepumpe med luft-til-vand virker ved at bruge udendørsluftens energi. Der er tale om en totalløsning, som både er effektiv, stabil og som sikrer en billig rumopvarmning, gulvvarme samt varmt brugsvand.
En varmepumpe med luft-til-vand består af to forskellige elementer: én til udendørs og indendørs. Når du hyrer os til at stå for montering af varmepumpe, finder vi altid ud af, hvad der er den bedste løsning til lige netop din bolig. Nogle gange har vi ingen inderdel, der køres altså direkte på anlægget, hvilket giver en meget nem installation af varmepumpe. Indendørs styres vandtemperaturen efter behov.
Udendørs placeres selve varmepumpen. Den har en ventilator, der trækker luften gennem en varmeveksler, som udvinder varmen fra luften og overfører denne til en væske. Denne væske løber derefter videre til en kompressor, som får temperaturen til at stige.
Herefter bliver den varme væske sendt ind i boligens varmtvandsbeholder eller centralvarmesystem, hvor det eksisterende vand derved opvarmes og efterfølgende cirkulerer rundt i husets varmesystem.
Efter opvarmningen er sket, ledes væsken tilbage til varmeveksleren, og processen begynder forfra.
VI KLARER MONTERING AF VARMEPUMPE EFTER DINE ØNSKER
Har du ikke pladsen i haven til et jordvarmeanlæg og dets slanger, så er en luft-til-vand-varmepumpe løsningen. Den benytter samme princip, men er naturligvis nemmere at installere, og du slipper for at grave hele haven op, hvilket sparer meget på installationsomkostningerne. Vi står for monteringen og vejleder dig gennem hele processen, så du bliver fuldt ud tilfreds med resultatet.